U can leave your hat on

Hen over vinteren er der kommet gode spørgsmål til brevkassen og her vil jeg gerne svare på en genganger: Gik man med hue i vikingetiden?

Godt spørgsmål.

Det kan det være dejligt at have en varm hue at tage på hovedet. Det er det såmænd også om sommeren, hvor vi alle kan savne noget som skygger for øjnene.

Men hvad gjorde man i Vikingetiden? Desperate kuldskære reenactere og solskoldede ditto, spørger tit om hatte/huer/hætter og må modtage samme nedslående svar: vi har vældig få fund.

Vi har billeder og figurer med hovedbeklædning, men skal man være helt ærlig, så er det tit svært at gennemskue om det er en hat, en hjelm eller noget helt andet. Og sandt at sige, så er det ikke altid at kunstneren har fokuseret på at gengive hovedbeklædningen i detaljer…

En hovedbeklædning kan også være meget mere og andet end et behov for lune ører- både mænd og kvinders hovedbeklædning har overalt på kloden og til alle tider, været styret af andre ting en fysiske behov

Her er en række eksempler på hovedbeklædninger, som ganske vist udfylder et formål- men ikke et praktisk

« Det ville jo være fornuftigt at»..

Logik og rationale er gode redskaber, men når det kommer til tøj, er det ikke altid at form og funktion – og fornuft- hænger sammen. Stillethæle, G-strengstrusser og skulderpuder er gode eksempler på, at det som opfattes som beklædning, ikke altid bunder i behov eller fornuft for den sags skyld. Damehatte til galop-Derby giver meget lidt mening fra en rent praktisk synspunkt, og religiøs hovedbeklædning, er ud over at være et arnested for hidsige debatter, på ingen måde baseret på hvad kroppen har brug for.

Man kan derfor ikke sige at « det var jo også koldt i vikingetiden, derfor må de jo have haft huer». Sådan fungerer det ikke. Underbukser til kvinder blev først indført i kvindedragten i Danmark sent i 1800tallet. Indtil da led mange sikkert af blærebetændelse, underlivsbetændelse og kolde baller. Logikken siger, at det må man da have overvejet en løsning på, men tøj er først og fremmest kultut og kulturændringer sker langsommere end naturændringer.

Så man skal derfor slet ikke afvise at man har levet med kolde ører, og solen direkte i øjnene, fordi det var det som farfar gjorde og det må være godt nok til dig.

Hvad gjorde man før i tiden?

At man har brugt hovedbeklædning i jernalderen, behøver vi kun at se på den berømte Tollundmand for at kunne konstatere. Han er iført en lille skindhue med pelsen indad- et design vi kender fra andre steder i Europa på samme tid og som vi har fundet flere af i moser og vådområder.

Små huer i skind, med et simpelt design har sikkert været en almindelig hverdagshat. Vi har set dem på mænd, men løsfund gør, at vi ikke kan afvise dem som værende brugt at begge køn og alle aldre.

« Hætteslag» kendes også fra store dele af jernalderen, både som figurer og fra mosefund. Mest kendt er nok « Orkney-hætten» som er dateret til et sted mellem 300-600 AD. Hætten er lille, muligvis til et barn på 8-9 år og tolket til at være lavet som et genbrug af et fint stykke klæde – det frynsede stykke er lavet på et brikvævet bånd og er af en langt finere kvalitet et selve hættens stof.

Selve designet kan ligne Skjoldhamn-hætten – men mere om den senere. 

Men hvad med vikingetiden?

Vi savner desværre mosefund fra vikingetid fra Danmark. Havnen fra Hedeby er nok det tætteste vi kommer på og de tekstilrester som er fundet der, kan muligvis stamme fra hætter og hatte, MEN- mange af disse fragtmenter er små, genbrugte stofstykker som -om vi skal være ærlige- kan være alt fra en sok til et ærme. « pilleæske-hatten» er derfor om vi skal være ærlige, og det skal vi- en ekstrem spekulativ tolkning. Det som er det bedste argument for den tolkning, er et af de Frisiske ( Hollandske) bopladsfund ( de frisiske bosættelser i jernalder og vikingetid, er såkaldte «Terpen», huse bygget på kunstige forhøjninger, så man lå tørt når marsken var oversvømmet på vintertid, og derfor finder vi ret meget velbevaret bopladsmateriale derfra) Her har vi en pilleæskeformet hat i krystalkipervævet uld med meget fine dekorationsting på.

Andre fund fra Holland fra  fra Leens, Oostrum og Rasquert ( 8-9 årh) har alle « nakkeskjold» ( selv om nogle tolker den en skygge ligesom en kasket, og hvem ved, måske har de ret? Eller ihvertfald det man tolker som beskyttelse af nakken. Det kan havde vøret begge dele- og det ene udelukker bestemt ikke det andet. Der er tale om løsfund, så vi kan ikke sige om det er hovedbeklædninger til mænd eller kvinder.

Man kan læse mere om de enkelte hatte her i den glimrende udgave netudgave af Journal of archaology in the lowlands 

http://jalc.nl/cgi/t/text/text-idx1d82.html?c=jalc;sid=095741f1231d8f86c4f63866855fbf08;idno=m0201a02;view=text;rgn=div2;cc=jalc;node=m0201a02%3A5.1

Gravfund fra vikingetid med hovedbeklædning er endnu sjældnere ( og ja, Skjoldhamn hætten er fra en grav MEN MERE OM DEN SENERE!) fordi tekstil bevares så dårligt.

Men brokadevævede brikbånd monteret på silke og ditto sølvpossamenter ( et possament er kæder af små figurer dannet af metaltråd bundet med en ærlig teknik) fundet omkring pande og nakke, antyder at der har været noget på/over/omkring hovedet. I sjældne tilfælde har vi noget som kan tolkes som en hat eller pandebånd.

Hovedparten af disse kilder stammer fra det omfangsrige Birkamateriale, men det dukker op i enkelte tilfælde i det Norske og Danske materiale. I den senere del af vikingetiden ser slør/hovedlind kantet eller måske fæstet med brikbånd? Brugen af «tindingeringe» som vi kender fra det østlige slaviske og de russiske områder okkuperet af vikingerne, ser aldrig ud til at vinde indpas tilbage i Skandinavien. Vi har dog fundet dem som løsfund med detektor og da den Svenske og danske kvindedragt ser du til at være mere østlig påvirket end den Norske og i England levende vikingekvindes, så skal man ikke afvise, at de har været brugt af skandinaviske kvinder også. Eller kvinder som er flyttet hertil.

Den fine lille hue fra York- og den ditto i lilla silke fra Dublin, samt de mange silkefragtmenter fra begge udgravninger, kunne tyde på at den vestlige orienterede kvindedragt indbefattede en lille hætte? Denne hætte minder mere om det senere bondesamfunds « fruehuer», hvis funktion ikke så meget er at holde på varmen, men signalere ægteskabelig status. 

Stiv eller slasket hat

De østlige indflydelser gør sig især gældende når vi ser på de fund,vi har af «hættetutter» i sølv. De er udbredt i det svenske materiale, endt i det danske, sjældent i det norske. De er tolket som siddende i spidsen af en hat/hue, men hvilken?

Hattetut? fra Birka

I rejsen mod øst, mod “Rus”, er der forgået en del kulturudveksling i form af fredelig handel og knap så fredelige angreb og invasioner. Men gravene viser et tydeligt billede af, at man alligevel langsomt har nærmet sig hinanden gennem alliancer, ægteskaber og generel assimilering. Har har man kunne lade sig inspirere af forskellige hovedprydelser, fra Kazerne’s spidse huer til til en mere bløde, pelsforede og kostbart udsmykkede spidse hatte. Fund af trekantede tekstilfragtmenter i Birkamaterialet, er måske fra en mindre kuppelformet hat?

Tolkning af et ( svensk?) Rus-par

Billeder og figurer er svære at blive klog på. Skal vi tage den lille Thor figur bogstaveligt ( og mange andre), så har man haft en rank, stiv kegleformet hat med en dut i enden. Inden man afviser den tanke helt, fordi ” det ser jo totalt åndsvagt ud”, skal man huske på, at vi var en hel generation som er vokset op med lavtaljede jeans og bundesligahår. Æstetik og smag ændre sig. den høje skortstensfejer hat har jo også en funktion, og her bør man nok huske på, at Cylenderhatten/skortstensrøret er en hat som har en helt særlig tid og sted. Så den keglformede har her ( hvis den har været) nok til særlige lejligheder.

Mange versjoner af keglehatten:

Vigtigt er det at huske, at smag og behag skiftes- her har forfatteren f.esk et godt grin ved at afprøve en af de hollandske hattemodeller- man ligner vitterligt en, som ikke er helt hjemme…

Og husk- ikke alle tegnede lige godt i fortiden..

En kunstnerisk gengivelse behøver ikke tage hensyn til fysisk lighed, folk skal nok fange den. Hvordan skal vi f.esk tolke denne ” båd” på hovedet af valkyrien her?  har hun en hat på? en hjelm? eller er hun mulvarpen som gerne ville vide hvem som har lavet en lort på dens hoved? Vi må nok leve med, at der her i kunsten er noget som er ” lost in translation”

Konklusion.

Hmm- nu nåede jeg slet ikke at tale om Skjoldhamn fundet. Men det fortjener sit helt eget indlæg, for ud over at være måske det mest kopierede ( fejlagtigt kopiere) fund af et hætteslag, så stiller det også en række spørgsmål om, hvad som egentlig er ” viking”- og derfor laver jeg et helt indlæg om den grav. Senere..

Men tilbage til hatte/hætter/slør/slag og pandebånd: 

Personligt tror jeg, at det mest udbredte og derfor det mindst fundne, er hverdages hurtigt sammenflikkede hue af skind eller en stofrest. Den har været simpel i design som vi ser fra Hedeby/de Hollandske fund/Tollundmanden. Den har nok været ret ens til mænd, kvinder og børn. Og vi har meget lidt viden om, hvordan den kan se ud, så her vil jeg kun opfordre til at man overkommer sin trang til at se pæn ud, og eksperimenterer med hvad som er lunt, kan sidde fast i en brandorkan og som er let at fremstille.

 Så er der ” hovedprydelser”..Possamentbesatte silkepandebånd, silkedekorerede trafikkeglehatte, eksotiske modeller hjembragt som gaver fra fjerne kontakter i øst. Sløret  og “fruehuen” som kendetegner den kristne kvinde. Disse har været båret ved særlige lejligheder, af særlige folk og tjener et formål som intet funktionelt praktisk har over sig.

Men hvad passer til hvad?

At have pragthatten på, hvis man er i en rolle som smed på markedet, er passende som en cykelhjelm til et bryllup. Lige her må man faktisk godt tænke lidt logisk og rationelt og mærke efter.  Er man ude og imponere en anden købmand, så er det frem med den pels og sølvbelagte model, man modtog som en del af den aftale om etabeling af en sikker bådlandingsplands på Volga

Advertisement

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s