”Historiker Cecilie Nielsen tager på en jagt ind i en mørk og dyster fortid – Odins fortid. For måske spiller den gamle gud en langt større rolle for Danmarks begyndelse, end vi før har troet”
Jeg er kæmpe fan af arkæologi tv, så nu har jeg taget mig sammen til at se DRs nye vikingedokumentar ”Gåden om Odin”.
Jeg vil prøve at anmelde så fair som muligt, undgå at kommentere på animation jeg synes ser lidt billigt ud og lige lovligt meget spændingskurve de lidt forkerte steder. Eller irritation over, at den historisk vidende vært skal forestille at blive totalt overrasket over, at man ofrede mennesker i vikingetiden, men i stedet holde mig til de spændende spørgsmål, serien stiller.
Jeg tager et afsnit af gangen, dels for at kunne gå i dybden, dels for ikke at spoile.
Synes du, det er rigtigt træls, er du rygende uenig i mine tolkninger og har lyst til at smide ”viden er fandme ikke et synspunkt” lige i fjæset på mig, så læs noget andet og husk, at rigtigt meget videnskab handler om fortolkning, hvilket faktisk lidt kan minde meget om synspunkter..
Er du stadig med, så går vi i gang
”Gåden om Odin”- men hvad er en gåde?
Gåder er ifølge vores ordbog over det danske sprog
- Spørgsmål formet som drilsk, absurd og tilsyneladende usandsynlig fremstilling, fx af noget i dagligdagen, som ikke nævnes, men som skal gættes: Hvis ikke Vibranium kan frelse verden, Wa-kan-da?
- Forhold man ikke kan forstå eller komme til klarhed over: Det er mig en gåde, hvorfor ingen her i den her familie kan finde ud af at hænge de våde håndklæder op.
Vi lægger dog ikke fra land med en decideret gåde, men et spørgsmål:
” ER det (egentlig) Jesus vi SER på Jellingestenen?”
Det er altid vigtigt at passe på, at man ikke tager noget for givet – det er sådan videnskab fungerer. At man stiller spørgsmål til etablerede sandheder, udfordrer konsensus og er nysgerrige.
Serien lægger ud med at konfrontere os med den etablerede fortælling, som ret pålidelige medier som danmarkshistorien.dk og Nationalmuseet står for:
“Omkring år 965 rejste kong Harald Blåtand den store runesten i Jelling. Stenen blev sat til minde om Haralds forældre, Gorm og Thyra. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. På den ene side ses Kristus og på den anden et dyr omslynget af en slange. Kristusbilledet er Nordens ældste”. (Fra natmus.dk)
Men ER det egentlig Kristus? Eller bare noget, vi har aftalt at blive enige om at se?
Her bliver bliver sagt en meget vigtig ting af Adam bak og Søren sindbæk (nogle af de medvirkende eksperter): nemlig at mens historieforskningen altid står med de samme kilder, så er arkæologiens langt mere dynamiske – noget nyt dukker op, så billedet hele tiden potentielt ændrer sig – man kan aldrig vide sig sikker. Dermed ikke sagt, at ” nu skal man skrive historien om” for det er ikke sådan det foregår – fortidens handlinger er skete – de er irreversible. Det, man skal/kan skrive om, er vores opfattelse af dem. Og den – som skønhed- ligger i beskuerens øje. ”
Så er det muligt, at vi ser Kristus, fordi vi er blevet enige om at se Kristus? Og at vi skal til at revidere den holdning?
Her er ”Vi-et” centralt. For vi skal være utroligt påpasselige med at antage, at det, vi ser, er det samme som DE så. Sagt på en anden måde, så er spørgsmålet ikke: Ser VI Jesus på jellingestenen? Men snarere: Så DE (mennesker, der levede samtidig med at jellingestenen blev lavet) Jesus på stenen?
Så lad os se på sandsynligheden for det.
Jellingestenen er sat i den sidste halvdel af det 10 år, hvor kristendommen længe har været udbredt i Europa. Mange af de mennesker, vikingerne har mødt på togter, ved etablering af handelsbyer som f.eks. Dublin og kontakten med Europas herskende elite – har været ensbetydende med kontakt med kristendommen. Det er derfor ikke urimeligt, at man langt før rejsningen af jellingestenen har været klar over, hvad personen på korset – og selve korset – hentydede til.
De næsten identiske kors fra hhv. Birka grav Bj660 og den fynske landsby Trellerup kan vanskeligt tolkes som, at ejeren har været kristen eller i det mindste haft en kraftig mistanke om, hvad kristendom går ud på. Kristus ikonografien er på dette tidspunkt etableret, især i den øvre middelklasse og overklassen.
Hvorfor skulle Harald bevist havde valgt at tegne hhv Odin og Kristus?
Hvorfor skulle Harald bevidst havde valgt at tegne hhv. Odin og Kristus?
Jellingestenen benævnes ganske rigtigt som ”propaganda”, hvor man som sagt godt må smøre lidt tykt på, men propaganda er også rettet mod et publikum, og selv om man i kommunikationsbranchen så rigtigt påpeger, at modtager bestemmer budskabet, så har afsenderen ofte et meget specifikt formål. Og det, man vil opnå, behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med ens egne inderste værdier. At Harald vandt sig hele Danmark og gjorde danerne kristne kan sagtens være ønsketænkning/selvopfyldende profetier/politisk spin – hvilket de deltagende forskere også gør opmærksom på. Og at Harald har alt at vinde, meget lidt at tabe ved at komme med den udtalelse. At skrive, at man ”gjorde danerne kristne” og kombinerer det med et billede af Kristus, er at matche billede og budskab noget, man lærer på første år som cand.com.
Men hvad så med modtageren?
I Udsendelsen bliver der sagt noget meget vigtigt:
”Er det ikke meget muligt, at når man har set den korsfæstede mand på jellingestenen, så har tænkt: Det er da Odin på Yggdrasil!”
Fordi fortællingen om Odin som ”ofrede sig selv til sig selv på det træ, hvis rødder ingen ved hvor render” er langt ældre og mere etableret i samfundet? Naturligvis er det muligt – det er endog ekstremt sandsynligt, at man blander etablerede og nye fortællinger sammen. Det er faktisk lidt sådan, kultur generelt fungerer.
Et ”bevis” på, at man helt bevidst har tegnet Odin på en måde, som kun kan opfattes som Odin, er, at ansigtet har en form, som man tilskriver andre Odin figurer: et meget spidshaget ansigt med store runde øjne. Men her bevæger vi os ud på noget tyndere is:
- For det første: De andre Odin figurer som vises kan godt være Odin. Eller alt muligt andet.
- Ansigtet er karakteristisk – men også meget ikonografisk: det er altså sådan man tegnede mandeansigter i den periode. Og det kommer – som alt andet kultur – et sted fra. Det lille ansigt på pragtskjoldet fra Illerup Ådal er forløberen, og det er helt tydeligt et generisk ansigt med stærke referencer til de romerske kejserportrætter.
- Vi har to andre ret sikre krucifikser (dem fra Birka og Fyn) med totalt identiske ansigter. Så… er de også Odin? Eller hva?
I Spy with my Viking eye
At skulle aflæse symbolik kræver insider viden. Kender i den der fisk man nogle gange ser bag på en bil? Som helt ateistisk uvidende barn – antog jeg, at det måtte være et køretøj til en lystfisker familie. Stor var min overraskelse, da min far gjorde mig opmærksom på, at føreren af bilen var kristen!
Fisken er et ” hemmeligt” symbol på kristendommen, som var brugt i de første mange hundrede år af religionen, hvor mange kristen- af gode grunde- ønskede at sejle under radaren, men samtidig signalere til andre kristne, at vi er i samme båd (høhø).
Fisken er valgt fordi ordet for ”fisk” på oldgræsk er ”ichtys”, som kan bruges som anagram for den græske sætning
Iésous (Ἰησοῦς) Christos (Χριστός) Theou (Θεου) (h)Uios (Υἱός) Sótér (σωτήρ). Som oversat betyder ”Jesus Kristus, Guds Søn, Frelser.”
Prøv lige at tænk over hvor meget viden man skal have for at lure, at fisken på den ældre Honda er et hemmeligt kristent symbol? Og den, som har klistret fisken på bilen, kan faktisk være helt uvidende om oprindelsen til brugen af fisken. Vedkommende ved bare, at brugen af denne bumper sticker siger ”Hej hej, jeg er også kristen” til alle de andre kristne.
Så her er tale om to meget vigtige fænomener:
- Det, man ser, afhænger af, hvad den som kigger ved( jævnfør fisken på Hondaen)
- Det er faktisk ekstremt muligt at se flere ting! Nogle symboler er ment til at skulle have en betydning til en uindviet- en anden til dem, som har indsigt ( ja, vi tager lige fisken op igen)
Så hvis du har nul ide om, hvem ham der Jesus var, er det meget sandsynligt, du vil se på jellingestenen og tænke ”Mand hænger i træ = Odin” (fordi det er den fortælling, du kender)
Det kan også være, at du kender både Odin og Jesus, og så tænker ”Well done Harald, jeg ser dit kommunikative Easter egg her og lurer den dobbelte metakommunikation, du har gang i ”
Man kan også være kristen og blive rørt til tårer over at Frelseren endelig er kommet til ens land.
Så afsnit 1. sæson 1 vil jeg summere op således:
Den som søger, vil finde.
Se dette afsnit for: Brudstykket af det dåseformede smykke fra Fyrkat
Cliffhanger til næste gang: Troede Harald blåland på Jesus eller Odin?
Flere Spørgsmål – hvornår kommer gåderne? Glæder mig til andet afsnit i aften
Se med her: https://www.dr.dk/drtv/episode/gaaden-om-odin_-manden-paa-stenen_370331
TheGirlWhoDigsThePast 