Fortiden har beriget os episke sagn, legender, fortællinger og virkelige hændelser, der på mange måder overgår selv det mest fantasifulde manuskript.
Siden menneskets første forsøg med sprog og senere billeder, har vi brugt fortællings redskaber og vores kreative illustrationsevner, til at sætte ord og billeder på det vi oplever. Vi har har forklaret fysiske fænomener ( solens gang på himlen = den må være trukket af en hest) og sociale strukturer ( han er vores leder fordi han nedstammer fra Odin) ved hjælp af fortællinger, som på en gang, har skulle fungere som en bekræftelse og begrundelse på tingenes tilstand og forklare den.
Det levende billede, filmmediet, har sin sin svaghed og sin styrke fra samme sted: Her former lytteren ikke sit eget billede i hjernen, men må forholde sig konkret til det viste- som i øvrigt er det samme alle andre ser- men det betyder, at vi kan diskutere det vi ser.
Film- også dokumentarfilm- er altid en tolkning, som viser den virkelighed, instruktøren mener vi skal se. Når vi laver film som foregår i en forhistorisk virkelighed, er der derfor ikke anderledes, end når vi laver en udstilling: vi tolker og viser vores version. MEN- hvor udstillinger i museer forpligter sig til ikke at trække tolkningen hen et sted, som materialet ikke kan bære, har fortællingen helt andre frie rammer, fordi formålet er et andet.
Det er virkeligt vigtigt at holde i mente, når man ser-og her anmelder- film som handler om historiske perioder.
Amled+Hamlet= Amhleth
The Northman er en film fra 2022 af Robert Eggers. For dem som ikke kender Robert Eggers, er han manden bag Indie-gyseren “ the Witch https://www.imdb.com/title/tt4263482/ En gyser om hekse, overtro og samfund sat i 1630 i en Koloni i New England, så historiske settings er ikke nyt for ham, og den eksperimenterende sort/hvide psykologiske gyser “ the Lighthouse” fra 2019. Der er altså ikke tale om en standard actionfilm instruktør, men en mand som tager chancer, som udfordrer sit publikum. Og skræmmer.
The Northman bygger på sagaen om Amled, vi kender den senere som “ Hamlet” af William Shakespeare. Kort ridset op er det en fortælling om hvordan Hævn opsluger en person med voldsomme og tragiske følger. Det er historier, hvor det er svært at få øje på vinderen og “helten” begår handlinger som langsomt skyder publikum fra sig. Hvis du har behov for at se en film om Modige, Mægtige Vikingehelte, som begår ærefulde handlinger, så kan du trygt springe “ The Northman” over. Filmen er er en rejse ind i mørkets hjerte, hvor jeg gribes af beundring for at Instruktøren vedbliver med at tro på sin hovedperson. selvom publikum er klar til at forlade langskibet for længst.
Arkæologen går i Biffen
Det er virkeligt vanskeligt at lægge sin fagkundskab bag sig, når man synker ned i sædet i mørket. Har selv siddet igennem en film med en kammerat som arbejder med special effects, hvor vedkommendes konstante kommentarer fik os hældt ud af biografen i utide. Så alting med måde.
The Northman har benyttet sig af mange faglige konsulenter til dragter, bygninger og udstyr og filmmusikken taget udgangspunkt i lyde fra instrumenter fra vikingetid. Der vil derfor være en oplagt chance for alle arkæologer til at kaste sig frådende over filmen og pille den i stykker, genstand for genstand. Men nu skal jeg fortælle hvorfor det vil være en dårlig ide:
- Autentisk er ikke lige med troværdig: Filmen skal få mig til at tro på historien, investere mig selv i den. Selv den mest gennemførte, rekonstruerede scenografi kan ikke frelse en utroværdig, elendig historie historie.
- “ Sådan lød vikingemusik ikke/ Sådan så deres dragter altså ikke ud”- Nå, men det ved du så? nej det gør du ikke, for ingen ved hvordan musikken lød, vi har ingen stillbilleder fra vikingetiden, eller sågar komplette dragter.
Personligt skal der ret meget til, før jeg bliver grænseløst irriteret over anakronismer ( som i hvorfor i hel skal Slavernes dragter være mere ens end en gruppe Brøndby Tilhængere på vej til stadion? Ja, vi har forstået at “ de er ikke vikinger” men come on, man behøver ikke klappe stavelserne) ligesom det heller ikke booster mit ego , at opdage små “easter-eggs” i form af at kunne identificere et bestemt sværd eller genkende rasleinstrumentet fra Oseberg.
Troværdigheden- Autenciteten- skal komme af at hele fortællingen ogpersonens handlinger, er overbevisende. Der er flere “mytiske/religiøse” scener, som jeg personligt synes fungerer virkeligt godt. Fordi jeg er overbevist om, at hovedpersonen ville opleve det sådan- at dette er hans virkelighed.
Mytisk tænkning i Vikingetiden
Her synes jeg instruktøren har ramt noget essentielt! Vikingetiden rummede en anden tænkemåde end vores: Når vi, med udgangspunkt i videnskaben, søger klarhed og logisk sammenhæng når vi udtrykker os, har man haft helt andre mål i fortiden. Den mytiske tænkning går på tværs af årsag-virkning. I dag er det begrænset til hvad vi kalder fantasi og digtning, men i fortiden var det en helt ligeværdig og legitim måde at afsøge verden på.
I The Northman opløser Peter Eggers virkeligheden ( ihvertfald den vi kender) og lader den faktuelle realitet og den måde personen oplever den, smelte sammen. Der er en vidunderlig kampscene i en gravhøj, som illustrerer det perfekt.
Her oplever jeg at filmen arbejder med vigingetidens sagaer og eddadigtning, på en måde jeg aldrig før har oplevet.
Er “The Northman værd at se?
Det afhænger af, hvorfor du ser den. Hvis du gerne vil blive klogere på fakta om vikingetiden, vil jeg anbefale alle de andre blogindlæg eller dit lokale museum. Jeg mener det er et af 2022 store filmoplevelser fordi:
- Har du læst de islandske sagaer? Hvor alle er nogle røvhuller og det går helt galt i en kæmpe dumpsterfire? Kan du lide den form for fortælling? Så vil du elske The Northman.
- Hvor er det dog befriende at slippe for “ sexy vikings” og den efterhånden obligatoriske “ Kvinder kunne også være krigere i vikingetiden og derfor var det også stærke”. Hvis man vil se en kvindekarakter, som overbevisende portrætterer en troværdig “ stærk kvinde” i vikingetiden, så er Nicole Kidman som dronning Gudrun, en af de mest skræmmende figurer jeg længe har set. Hvor er det dog en fornøjelse at se hende spillet andet en “ Velholdt kvinde fra overklassen i problemer”- at være en kold, kynisk, magtbegærlig heks fra dit værste ødipale mareridt klæder hende.
- Den er virkeligt flot filmet, Som i rigtig pæn. På den grimme måde
- Slutscenen er uforglemmelig
- Det er en virkelig anderledes vikingefilm- eksperimenterede uden at blive intern ( I’m looking at you Vahalla Risning) Forholder sig til et oplæg uden at gå totalt GOT på det ( Ja, HBO Vikings og jeres skamridning af alt saga, legende og facts. Det er ok at man flytter handlingen til et “ fiktivt men sandsynligt univers” Men Kattegat? at ride til Gotland? Og at kvinder kun kan være “ smukke forførersker eller BikerDykes?)
Så giv slip på jeres trang til at tjekke hver eneste kappespænde, lev med at Alexander Skarsgård er buff as F..k, at det romantiske kærlighedsforhold er ophidsende som kold havregrød og Claes Bang lyder lidt danglish i starten. The Northman er noget så sjældent som et nyt take på vikingefilm som fungerer selv for en arkæolog
TheGirlWhoDigsThePast 