Flammende efterår med Brunporresvamp

Nu er vi kommet til en af de sidste ” Farvesvampe Man Skal Kende”.

Hvor slørhattene kan give de røde farver, den sortfiltede viftesvamp de mørkegrønne og brunlilla, så er brunporresvampen kilden til flammende orange, ravfarvede gyldne efterårsfarver.

Burn, baby Burn!

Den er stor, givtig, kommer igen hvert år på voksestedet, let at tørre og smækfyldt med farvestof. Hvad mere kan man bede om?

Phaerolus Schweinitzii som er dens latinske navn, er en stor brunorange flad poresvamp som vokser på rester af gamle stubbe. Nogle gange kan stubben være helt opædt, så den slet ikke ses, og svampen ser ud til at vokse op af den bare jord. Den er 1-årig, hvilket betyder at svampen vokser op, klasker sammen og kommer igen samme sted næste år. Så sæt kryds på GPSen.

Det er en poresvamp, så den har hverken lameller, rør eller pigge, men en underside som bedst kan beskrives som lignede en meget fint poret rengøringssvamp. Den kan have en stærk gul rand (i Norge hedder den ” Gulrandskjurke”). Den kan antage en kæmpe størrelse, hvor frugtlegemer over 30 cm i diameter er almindeligt. Den vokser på både nåle og løvtræ og findes som sagt på gamles stubbe, så den kan også træffes i haver på græsplæner, hvor der gemmer sig en gammel stub. Den er ikke vanvittig almindelig, men kompenserer fint ved sin gigantiske størrelse og hyppige tilbagevenden.

Hele svampen er brunorange, blød og let at rive i stykker.

Sådan tørrer og opbevarer du:

Svampen er helt utroligt let at have med at gøre- den er sjældent angrebet af insekter og måden du tørrer den på, er ved kort og godt at klippe/rive den i bidder og lade den tørre op på en avis et lunt sted. Det kan ikke være nemmere.

Sådan farver du/ derfor farver den:

Svampen indeholder HISPIDIN- en styrylpyron. I plantefarvningsskolen lærte vi, at de gule, gulrøde og gulgrønne farver kom fra Flavinoider- hos svampe hedder det gule farvestof Styrylpyron, og kommer i form af Hispidin, Hypholomin, Bisnoryangonin og geogonin. Man træffer den i poresvampe og i trælevede lamelsvampe som både gran-og knippesvovlhat. Den første er faktisk spiselig og velsmagende, den anden smager helt konkret af opkast. Desværre ligner de hinanden meget..

knippesvovlhat vokser i knipper..har blegt syrligtgule lammeller. Gransvovlhar har røgfarvede lammeller. Jeg kan aldrig se forskel, så jeg smager på dem. Hvilket er dumt, for jeg finder næsten altid kun den som smager af bræk..

Hos skælhattede – Pholiota squarrosa, krumskællet skælhat findes dette farvestof også, og med denne svamp har jeg fået meget flotte gule nuancer. Den vokser på døde og døende træer, og jeg har sågar fundet den på gamle træer i byparker.

Krumskællet Skælhat- nu med skæl

Jeg farver i 2 trin:

1. Den tørrede svamp sættes over i regnvand. Jeg bruger 100 gram svamp til at farve 150 gram garn, men der er meget farvestof i, så halvt så meget svamp som garn, vil give stærke farver. Jeg farver på alunbejdset uldgarn. Svampen koges op i 30 min og sættes til afkøling.
2. Garn puttes i det afkølede bad og du varmer op til 80 grader i 30-60 min. Tag gryden af og lad garnet svale af i væsken.
3. gentag indtil farven bliver for fesen. Farvebadet kan i hvert fald bruges 2-3 gange.

Fun fact: farven er meget lysægte, og har du en ” ravlommelygte” med UV-lys, så prøv at lyse på dit garn en mørk vinternat. Garnet bliver nemlig svagt selvlysende/fluorescerende i UV lys.